Nuukkap tour 2023

Nyhedsbrev Marts 2024

Velkommen

Børne- og Ungehuset Mælkebøtten er en kombination af et kreativt aktivitetscenter og værested og et krisecenter for børn.

Formålet er dels at forbedre vilkårene for omsorgssvigtede børn og unge for herigennem at forebygge yderligere omsorgssvigt, og dels at give alle børn i Nuuk gode og kreative stimuli og oplevelser i værestedet.

Mælkebøttecentret:Omsorgssvigtede børn i Grønland

Royal støtte til børnekunst i Mælkebøtten

Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond har ydet økonomisk støtte til kunst-projekt for børnene i Mælkebøtten, der finder sted fra den 2. november til 13. november.

Kreativiteten får frit løb, når børnene i Mælkebøtten skal i gang med malerpenslerne. Børnene deltager i projekt ”Megamønsterudsmykning” , som er tilrettelagt i samarbejde med kunstner Julie Edel Hardenberg, der også står for gennemførelsen af projektet.

Formålet er at skabe glæde og få børnene i Mælkebøtten til at tænke kreativt og visuelt, og dermed styrke deres kreative og kunstneriske evner. Projektet går bl.a. ud på at udsmykke udvalgte vægge i Mælkebøttens kreative værksteder med børnekunst.

Børnenes introduktion til kunstens verden begynder ved fremvisning af andre kunstneres sjove og kreative værker. For at få kunstnerisk inspiration skal børnene bl.a. besøge Julie Edel Hardenbergs atelier og se kunstværker på Sana, Ilimmarfik, Namminersorlutik Oqartussat informationskontor og Cafe Barista. Desuden skal børnene inspireres af Aka Høeghs væg relief i Pinngortitalerffik.

Herefter er det børnenes tur til at være kreative. Børnene tages med ud i den grønlandske natur, og her skal der hentes ideer og forslag som kan inspirere børnenes kunstneriske evner, når det endelige resultat skal forberedes.

Børnene inddrages i hele processen, og det endelige resultat bliver malet på en af væggene i Mælkebøttens kreative værksted. Fredag den 13. november afsluttes projektet med fernisering og uddeling af diplomer.

Vi er meget taknemmelige og glade for den støtte, vi har modtaget fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond” siger forstander for Mælkebøtten Kirsten Ørgaard.


Hun tilføjer: ”Mange af børnene i Mælkebøtten er meget kreative, og vi har længe haft et ønske om lave projekter, der støtter og udvikler disse evner, og det har vi så fået mulighed for ved hjælp af den royale støtte og samarbejdet med kunstner Julie Edel Hardenberg”.

Yderligere information kan hentes hos forstander Kirsten Ørgaard, tlf. 597439 eller +45 2293 9458