Mælkebøttecentret:Omsorgssvigtede børn i Grønland

Prins Joachim besøger Mælkebøtten i Nuuk

Pressemeddelelse den 10. marts 2011

Tirsdag den 22. marts besøger Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk. Det Kongelige Grønlandsfond holder bestyrelsesmøde i Nuuk, og det er i sin egenskab som formand for bestyrelsen at HKH Prins Joachim besøger Mælkebøtten.

Det Kongelige Grønlandsfond har tidligere ydet en donation til Mælkebøtten, og bestyrelsen har nu ønsket at besøge institutionen. Ud over HKH Prins Joachim består bestyrelsen af Landsstyreformand Kuupik Kleist, Departementschef Christian Kettel Thomsen, Marianne Jensen, Direktør Kay Dam Steffensen og lektor Birgit Kleist Pedersen.

Kl. 13.30 indledes besøget i Mælkebøtten, hvor HKH Prins Joachim og bestyrelsen bliver modtaget af Henrik Sørensen, formand for Mælkebøttens bestyrelse og Kirsten Ørgaard, forstander for Mælkebøtten.

Herefter bliver der holdt et kort oplæg om baggrunden for Mælkebøtten og den fortsatte udvikling.

Kl. ca. 14.00 vil der være rundvisning i Mælkebøttens kreative værksteder, hvor børnene vil få lejlighed til at hilse på HKH Prins Joachim og resten af bestyrelsen.

Kl. 14.30 Forlader bestyrelsen Mælkebøtten.

Børne- og Ungehuset Mælkebøtten er en selvejende institution stiftet af Grønlands Arbejdsgiverforening, Lions Club i Nuuk, Red Barnet og Nuuk Rotary Klub. Mælkebøtten åbnede i 2006 og er en kombination af et kreativt aktivitetscenter for alle børn i Nuuk og et krisecenter for omsorgssvigtede og sociale udsatte børn og unge, hvor der er hjælp at hente hele døgnet.

Der vil være adgang for pressen ved Hans Kongelige Højhed Prins Joachims ankomst samt i pool (afgrænset område) indenfor i Mælkebøtten.

Tilmelding for pressens deltagelse i besøget bedes givet til forstander Kirsten Ørgaard på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller +299 597439 senest fredag den 18.03. 2011.