Mælkebøttecentrets døgninstitutioner er et socialpædagogisk botilbud til socialt udsatte børn og unge i alderen 0-17 år, der af sociale årsager ikke kan bo hjemme.
Målgruppen
Målgruppen er børn med behov for støtte, omsorg og struktur. Mælkebøtten, Ilasiaq og Allu modtager børn, hvis baggrund omfatter omsorgssvigt, overgreb og andre traumer, som har medført visse grader af følelsesmæssige, udviklingsmæssige og sociale vanskeligheder.
Børnene skal have evne til at udvikle tilknytnings- og kontaktmønstre, da vi bl.a. anvender relations-arbejde. Der er tale om glidende overgange, så visitationen vil bero på en vurdering af det enkelte barn og en analyse af skadernes omfang. Der vil blive lagt vægt på, om det socialpædagogiske miljø er i stand til at tilgodese barnets behov.
Børn og unge der falder uden for målgruppen, er følgende:
Børn og unge med et decideret rusmiddelmisbrug
Børn og unge hvis daglige udtryksform er vold
Børn ug unge med alvorlige psykiske lidelser
Børn og unge præget af alvorlige narcissistiske forstyrrelser
Børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, f.eks. inden for autismespektret eller mental retardering
Børn og unge med fysisk handicap
Døgntakst:
(gældende fra 01.01. – 31.12. 2024)
Pr. anbragt barn kr. 3.700, –
Særlige ydelser for anbragte børn – med særskilt takst pr. time
Overvåget samvær ved Mælkebøttecentrets personale kr. 700,-
Afrapportering ved overvåget samkvem kr. 700,-
Projektanbringelser, modtager ikke anbringelser ved fuld belægning, send mail til info@mb.gl