Menu
For mere end 20 år siden satte en gruppe mennesker sig for at forbedre de grønlandske børns levevilkår. I følgende kan du læse om Mælkebøttecentrets udvikling og historie.
Bestyrelsen for Grønlands Arbejdsgiverforening ønskede i efteråret 2002 at tage et socialt ansvar og medvirke i initiativer og projekter, der kunne forbedre omsorgssvigtede børn og unges vilkår og forebygge yderligere omsorgssvigt i Grønland.
Som dokumentation for problemernes omfang tog Grønlands Arbejdsgiverforening initiativ til at få gennemført undersøgelsen ”Børn og unge i politiets døgnrapporter – hvem og hvorfor?”, med henblik på fagligt at kunne tilrettelægge og udvikle indsatsområder. Undersøgelsen viste, hvor mange børn og unge fra 0-17 år, der i 2002 og 2003 i Nuuk kom i berøring med politiet enten som ofre, gerningsmænd, eller involveret i en episode. Der blev i alt registreret 1075 forskellige børn i disse 2 år.
3,5 procent af de registrerede børn og unge blev vurderet som groft omsorgssvigtede med en høj social og psykisk belastningsgrad. Mens 8 procent af børnene blev udsat for en mindre grad af omsorgssvigt. Denne gruppe børn er Mælkebøttecentrets primære målgruppe.
På baggrund af undersøgelsen, samt møder og temadage med fagfolk i Nuuk, blev idéen til et børnehus formet. Red Barnet, Nuuk Rotary Klub, Lions Club Nuuk og Grønlands Arbejdsgiverforening, nu Grønlands Erhverv, gik sammen om at skaffe kapital og driftsmidler til et børne- og unge hus i Nuuk.
Mælkebøtten blev etableret som en selvejende institution med en bestyrelse bestående af en repræsentant fra initiativtagernes organisationer. Desuden har Kommuneqarfik Sermersooq et medlem i bestyrelsen som tilforordnet. Red Barnet er ikke længere repræsenteret i bestyrelsen, da organisationen trak sig, da driften er stabil og forankret.
Med Kirsten Ørgaard, cand.psych., som forstander, blev Børne- og Ungehuset Mælkebøtten med tilhørende Værested en realitet i marts 2006.
Mælkebøtten er et udredningssted for udsatte børn der kan anbringes akut til social og psykologisk udredning i døgnafdelingen. Døgnafdelingen har plads til 9 børn, der typisk er anbragt indenfor en tidsramme på ca. 6-9 måneder. Herigennem bliver det alt efter barnets behov vurderet, hvor det enkelte barn skal videre til. Målgruppen er børn i alderen 3-11 år på anbringelsestidspunktet.
I Værestedet er alle børn fra 3-17 år er velkomne, og der er forskellige tilbud af aktiviteter, som mange benytter sig af. I Værestedet kommer både ressourcestærke og udsatte børn, og i dagtimerne må der i alt være 50 børn. Den primære målgruppe ligger fra 5-6 år og op til 12-14 år. Desuden har de socialt udsatte børn nu et fristed, hvor de kan søge hen for at få et måltid mad.
Der var imidlertid et stort behov for flere anbringelsessteder til de børn, der ikke kunne sendes hjem til forældrene igen på grund af sociale problemer i hjemmet. Derfor blev det foreslået at Mælkebøtten blev udvidet med et vist antal bo-enheder, der kunne etableres i lejligheder eller eksisterende huse.
Efter endt udredning i Mælkebøtten tilbydes børnene stabile og trygge rammer i et familielignende fællesskab med omsorgsskabende voksne. Bo-enhederne skal betragtes som et supplement til anbringelser i familiepleje og på børnehjem.
Bo-enheden Ilasiaq etableret i 2012. Der er i bo-enheden plads til 7 udsatte børn og unge i alderen 3-12 år på anbringelsestidspunktet.
Erfaringen viste, at det var svært at sende teenagere videre i systemet, når de havde været anbragt i Mælkebøtten, fordi der var mangel på steder at sende dem hen.
Derfor blev bo-enheden Allu etableret i 2014 som et socialpædagogisk botilbud til socialt udsatte unge i alderen 12-15 år på anbringelsestidspunktet. Der er i bo-enheden plads til 8 unge, der fortrinsvis er anbragt af Kommuneqarfik Sermersooq, men tager også imod unge fra de øvrige kommuner.
Der bliver de unge forberedt på voksenlivet ved at styrke deres sociale kompetencer til lettere at klare voksenlivet.
Siden Mælkebøtten åbnede i 2006, har vi erfaret, at de børn der anbringes i Mælkebøttens døgnafdeling blev mere og mere behandlingskrævende. En stor del af disse børn færdes i socialt belastede miljøer, som ikke er egnede for børn og unge, og som har en negativ indvirkning på deres udvikling. Det er børn med en høj social og psykisk belastningsgrad, som ofte stikker af fra Mælkebøtten og opsøger de belastede miljøer med bl.a. rusmiddelmisbrug, hvor de kan være lette ofre for overgreb. Disse børn har behov for et miljøskift til rolige omgivelser sammen med omsorgsskabende voksne.
Huset Seqineq blev færdigbygget tilbage i 2014 og bruges nu flittigt af vores afdelinger, både som feriested, men også til pædagogiske projektture.
Der er tilknyttet en medarbejder til at varetage opsynet af huset i Kapisillit.
I 2024 udvider Mælkebøttecentret sine ydelser med et samværssted, som skal medvirke til at skabe positive rammer for anbragte børn og unges familiemøder.
Formålet er at sikre en neutral lokalitet, hvor samvær mellem anbragte børn og deres familie kan foregå. Samvær er vigtigt for at sikre tilknytningen til familie og identitet.
En vigtig faktor i samvær er lokationen, der skal være tryg for børnene. Hvis det ikke er muligt hos familien eller anbringelsesstedet, er det nødvendigt at kigge efter en tredje lokalitet, hvor mødet kan foregå. Et samværssted kan være med til at give tryghed og sikre positivt samspil mellem familie og barn. Samværsstedet er udformet så hjemligt som muligt, så familierne kan lave nogle af de ting, de normalt ville lave derhjemme. Det er vigtigt, at samværet understøttes af fysiske rammer, der inviterer til fælles og alderssvarende aktivitet mellem barn og forældre og giver mulighed for relations opbygning. Vi sikrer, at legetøjet og tilbuddet af aktiviteter er tilpasset forskellige aldersgrupper.
Målgruppen er familier, hvor der er børn eller unge anbragt uden for hjemmet – i døgninstitutioner eller plejefamilier. Det kan også bruges til søskendesamvær.
Sent efterår 2022 blev generationsskifteprocessen, der længe har været planlagt, rullet ud med opstart i januar 2023. Således tiltrådte kompetence- og udviklingschef Nuka Fleischer stillingen som direktør.
I mere end 15 år, har Kirsten Ørgaard været direktør i Mælkebøttecentret, sammen med alle medarbejderne har hun drevet og udviklet Mælkebøtten i en positiv proces frem til det Mælkebøttecenter vi har i dag.
Nuka blev ansat i Mælkebøttecentret i 2009. Både som medarbejder og leder har hun ydet en uvurderlig indsats for både børn og personale. Siden 2011 har hun været leder for bo-enheden Ilasiaq, men har desuden gennem årene taget mere og mere ansvar for organisationens drift og udvikling. I 2021 blev hun ansat som Kompetence- og udviklingschef i Mælkebøttecentret. Hun vil med hendes store viden kunne bidrage betragteligt til Mælkebøttecentrets fremtidige udvikling. Nuka har en bachelor som socialrådgiver og har desuden uddannelse i ledelse.
Gennem årene er aktiviteterne vokset, hvilket har krævet etablering af flere afdelinger, der i dag, sammen med den oprindelige institution, drives under navnet Mælkebøttecentret. En udvikling, der i sig selv er det bedste bevis på, at der var og er brug for en privat drevet professionel institution med Mælkebøttecentrets formål, værdier og visioner.
Vi arbejder evidensbaseret, og alle Mælkebøttecentrets tiltag er evalueret i samarbejde med VIVE i København, hvor der er udgivet rapporter om disse evalueringer og kan findes under udgivelser.
Der er ligeledes gennemført et landsdækkende projekt fra 2014-2019 kaldet Kattunneq. Projektet var et samarbejde mellem Mary Fonden, Danner, Selvstyret, Oak Foundation Denmark og Mælkebøttecentret som havde til formål at understøtte og kapacitetsopbygge de grønlandske krisecentre.
Mælkebøttecentret sikrer den overordnede koordinering og sammenhæng af driften i de forskellige afdelinger. Administrationen varetager i dag også opgaver inden for HR, bogholderi, kompetenceudvikling og supervision af medarbejderne og ledelsen. Derudover er der også tilknyttet en psykolog som varetager samtaler med børn, udredninger, individuel og gruppesupervision af afdelinger og hjælper med statusrapporter.
Direktøren har ansvaret for den overordnede ledelse, og der praktiseres udviklingsorienteret og strategisk ledelse kombineret med situationsbestemt ledelse. Organisatorisk placeres bo-enhederne under Mælkebøttecentrets overordnede struktur. Afdelingslederne for Mælkebøtten, Ilasiaq og Allu har alle ansvaret for den daglige ledelse og drift og refererer til direktøren.
Store som små donationer, gaver og materielle ting har været medvirkende til at skabe Mælkebøtten.
Kronprinsparret har også vist os den gestus at donere penge til Mælkebøtten. Ud over den økonomiske støtte har vi oplevet befolkningens opbakning i form af gaver, tøj, legetøj, bøger mv., der efter oprydning afleveres til genbrug i Mælkebøtten. Økonomien har været det sårbare punkt, der altid har givet anledning til bekymring.
Mælkebøttecentret skal ikke tjene på donationerne, men samtidig skal økonomien også hænge sammen. Alle Mælkebøttecentrets udviklingstiltag er finansieret af indsamlede midler, til gavn for udsatte børn og unge i Mælkebøttecentret.
Der er indgået en driftsaftale med Grønlands Selvstyre, og kommunerne betaler en døgntakst for de børn og unge, der er anbragt i Mælkebøttecentret.
I Mælkebøttecentret ønsker vi fortsat at udvikle tiltag til gavn for udsatte børn, unge og deres familier. Der arbejdes på at gennemføre et projekt omkring tidlig indsats, hvor der skal etableres en bo-enhed for 0-3-årige – her er tale om et forbyggende tiltag, hvor de 0-3-årige vil blive udredt, og forældrene vil blive udredt for forældreevnen – der er tale om en kombination af en enhed hvor de børn, der ikke kan bo hjemme, kan anbringes og forældre kan styrke deres forældreevne.
Derudover vil Mælkebøttecentret gerne lave tiltag for at forbedre livsvilkårene for udsatte børn og unge og forebygge yderligere omsorgssvigt, hvor vi i Mælkebøttecentret er åbne for at starte projekter, der hvor samfundets behov er. Seneste møder med de offentlige instanser viser, at der er stigende behov for tiltag til mere udfordret unge og efterværn.