Administrationsleder til Mælkebøttecentret

Mælkebøttecentret søger en erfaren administrationsleder med stærke økonomiske færdigheder til at styrke vores administrationsteam.

Jobbet

Som administrationsleder vil du have det overordnede ansvar for virksomhedens administrative processer og økonomiske styring. Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen for at sikre effektiv drift og økonomisk kontrol. Administrationslederen refererer til direktøren og har desuden ansvaret for ledelsen i afdelingerne vedrørende økonomi og personaleadministration.

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Ledelse af det administrative team
  • Overordnede økonomistyring
  • Drift og udvikling af økonomi og personaleadministrationen
  • Budgettering, økonomisk planlægning og sikre at budgetterne overholdes
  • Gennemgang og kontrol af budgetopfølgning og bogføring
  • Løbende økonomisk rapportering og analyse
  • Tilrettelæggelse af økonomiske materiale mv. til bestyrelsen og kontakt til revisor
  • Optimering af interne processer og arbejdsgange
  • Sikring af overholdelse af lovgivningsmæssige krav
  • Koordinering af HR-opgaver, herunder lønadministration og boligadministration
  • Håndtering af leverandør- og kundekontrakter
  • Implementere strategiske processor i tæt samarbejde med direktøren
  • Servicere institutionerne og yde vejledning og rådgivning af lederne i administrative, budgetmæssige og regnskabsmæssige spørgsmål
  • Overordnet ansvar for administrative opgaver og for IT-området

Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse inden for økonomi, administration eller lignende
  • Erfaring i administrativ eller økonomisk ledelse
  • Stærke analytiske evner og flair for tal
  • Erfaring med budgettering og økonomistyring
  • Gode IT-kundskaber, herunder Excel og økonomisystemer
  • Gode ledelses- og samarbejdsevner
  • Evne til at arbejde struktureret og selvstændigt


Mælkebøttecentret anvender Uniconta – det vil være en fordel hvis du har erfaring i Uniconta, dog er det bestemt ikke et krav.

Vi ser gerne, at du er dobbeltsproget grønlandsk/dansk, men ikke et krav.

Du skal kunne fremvise og opretholde en ren straffe- og børneattest.

Du får i din stilling en mulighed for at videreudvikle dine faglige- og personlige kompetencer.

Personlige egenskaber

  • Proaktiv og løsningsorienteret tilgang
  • God kommunikationsevne både skriftligt og mundtligt.
  • Høj grad af ansvarsfølelse og integritet
  • Fleksibilitet og evne til at håndtere mange forskellige opgaver samtidigt


Det forventes, at administrationsleder er bevidst om sin egen faglighed, – her tænkes på faglig indsigt og viden om området, og også forstår den samfundsmæssige ramme som organisation er placeret i – herunder behov og forventninger hos direktion, administration og samarbejdspartnere.

At udøve ledelse, der er baseret på Mælkebøttecentrets værdier og ledelsesstrategi og via dialog og reel medindflydelse inddrage medarbejderne i økonomi, personaleadministration og afdelingerne. Det forventes, at administrationslederen er i stand til at udøve synlig og tydelig ledelse. Sikre og medvirke til, at der er en samarbejdskultur som kendetegnes ved værdier som respekt, dialog, udviklingsmuligheder og handling.

  •  

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et positivt og inspirerende arbejdsmiljø
  • Konkurrencedygtig løn og attraktive ansættelsesvilkår


Der er mulighed for stor indflydelse på stedets arbejdskultur samt fagligt udviklingsopgaver. Vi tilbyder et udfordrende job og et konstruktivt og udviklende samarbejde med direktionen og ledergruppen i bo-enhederne.

Der gives løn efter kvalifikationer på individuel kontrakt.

Der kan til stillingen anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum, husleje mv. efter de til enhver gældende regler.

Mælkebøttecentret

Mælkebøttecentret er en selvejende institution registreret som en fond. Der er tale om et privat initiativ, og bestyrelsen består af repræsentanter fra Nuuk Rotary Klub, Lions Club Nuuk, Grønlands Erhverv og Kommuneqarfik Sermersooq. Formålet er at forbedre vilkårene for børn og unge i alderen 3 til 17 år anbragt uden for hjemmet, der har været udsat for omsorgssvigt, samt forebygge yderligere omsorgssvigt.

Mælkebøttecentret består af tre satellitter: Børne- og Ungehuset Mælkebøtten, der tilbyder akut anbringelse og udredning af udsatte børn og unge, samt et værested. Desuden rummer Mælkebøttecentret bo-enheden Ilasiaq og bo-enheden Allu, hvor udsatte børn og unge kan bo mere permanent. Der er plads til i alt 24 anbragte børn og unge.

Derudover har vi huset Seqineq i Kapisillit, en administration og en psykologrådgivning. Du kan læse mere om Mælkebøttecentret her: www.mb.gl

Ansøgning

Send din ansøgning og CV sammen med uddannelsespapirer samt relevante dokumenter til info@mb.gl

Ansøgninger behandles løbende ligesom samtaler afvikles løbende. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt. Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfristen er 30.08.2024

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Nuka Fleischer på tlf. 362106.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!